Den unge med en spiseforstyrrelse vælger at fokusere på maden, motionen og vægten således, at det, der oprindeligt gjorde ondt i livet, er skubbet bagud. Overlevelseskortet bliver nu brugt som svaret på det, de ikke kunne håndtere inde i sig selv tidligere.
Når forståelsen af den bagvedliggende grund til den unges spiseforstyrrelse ikke bearbejdes, vil det blive en kamp om maden. Det er jo ikke en reel kamp, som nogen kan vinde, idet maden står imellem den unge og symptomernes oprindelse.
Unge med en spiseforstyrrelse har gennem terapeutiske forløb hos mig oplevet store forbedringer i forhold til forståelse af de opståede symptomer. De unge mennesker, der kommer i terapi her, oplever at blive set og hørt i det, der virkelig ligger dem på sinde, nemlig den smerte eller mangel på samme, som de oplever, og som overskygger deres liv.
Gennem et terapeutisk forløb arbejder den unge sammen med mig omkring de følelser, der ligger forbundet med personlige konflikter, og som psyken oplever som værende problematiske. Jeg hjælper den unge med ubalancen til at forstå sig selv, sine reaktioner og at reaktionerne er en del af hendes overlevelsesstrategi, når hun vælger at skabe ro og kontrol via brug af fx spiseforstyrrelse som et overlevelseskort.
Test om der er ubalance
Mine erfaringer viser bl.a., at der er særlige former for ofte forekommende adfærdsmønstre hos personer, der er ved at udvikle spiseforstyrrelse, eller som allerede er ramt af den.
Har personen ændret adfærd i forhold til:
- At fravælge andres selskab/være alene?
- At vise vrede/blive aggressiv?
- At ændre kostsammensætningen?
- At spise mindre portioner eller færre måltider?
- At spise flere portioner eller større måltider?
- Toiletbesøg efter måltider?
- Mere eller mindre motion/idræt?
- Brug af internet/sociale medier?
- Ændret adfærd i forhold til tøjstil?
- Ændret adfærd i forhold til at fastholde vigtige vaner, udover ovennævnte?
Punkterne kan besvares med een ud af følgende observationer:
1: Der er ingen ændringer i adfærd
2: Der har været få episoder med ændringer i adfærd
3: Der er periodevis ændringer i adfærd
4: Der er næsten hver uge ændringer i adfærd
5: Der er næsten dagligt ændringer i adfærd
6: Der er dagligt ændringer i adfærd
Ved at besvare hvert af punkterne ud fra dine observationer, kan du muligvis se, om der er tegner sig et mønster eller en mulig bekymring for vedkommende.
Læs mere om psykoterapi og ubalancer her.
Har du spørgsmål til testen og resultatet er du meget velkommen til at kontakte mig for yderligere rådgivning. Dette er helt uforpligtende: mail@mette-bang.dk eller tlf. 2224 9233.
Familieinddragelse i terapien virker
Det er min seneste erfaring, at den unge med spiseforstyrrelse hurtigere kommer videre, når forældre eller andre nære ressourcepersoner inddrages i terapiens sidste del.
Derfor bygger terapierne i min klinik nu på et procesforløb mellem den unge med en spiseforstyrrelse og mig, hvor de indre traumer bearbejdes mhp. egen forståelse og personlig udvikling.
Som en del af behandlingen inviteres forældre eller andre nære relationer med til terapiens sidste halve time, hvor der er fokus på resultaterne i terapien, og hvad der skal være mere og mindre af i dagligdagen set fra den unges vinkel. De hjælpes til at forstå spiseforstyrrelsen som et overlevelseskort, den unge trækker, når de indre redskaber ikke slår til, og forståelse der handler om dem som rollemodeller for den unge, og hvilken betydning det kan have for den unges reaktioner.
Den unge kan ikke alene komme ud af sin nuværende situation, og sammen tager vi på en udviklingsrejse og definerer, hvad der i familierelationen skal være mere og mindre af, for at den unge kan lægge sin spiseforstyrrelse. Familiens ændrede kurs udarbejdes i et samarbejde mellem terapeuten, den unge med spiseforstyrrelsen og de nære relationer.
I løbet af relativt få terapier kommer der ro på, og den unge motiveres til at slippe spiseforstyrrelsen. Hertil kommer, at jeg hører fra flere glade forældre, at de også får noget positivt ud af det og fx får et bedre parforhold herefter.
Forælder fortæller
Betina, mor til Karoline, fortæller, at familien startede i behandling hos det offentlige system, men at de undervejs fik kontakt til min klinik.
”Når Karoline har talt med Mette i 1 1/2 times tid, er Peter og jeg med i den sidste halve time. Vi får her en opfølgning på, hvad de har talt om og en opgave med hjem, der handler om, hvad vi som forældre kan samarbejde med Karoline om. Vi er aldrig frustrerede, som vi var med det offentlige tilbuds måde at se sygdommen på. Til dette kommer så, at vi synes, at vi kan se fremskridt med Karoline og med os selv som familie, som ellers var godt på vej til at gå i opløsning. Spiseforstyrrelsen, der flyttede ind i vores familie, er snart fortid, og vi holder derfor fast i denne behandling”, slutter moderen.